Fondene vokser frem
Frem til Anden Verdenskrig er fondenes rolle beskeden – ikke mindst på kulturområdet, hvor der blot er ca. 200 fonde, der bidrager til kunstneriske og kulturelle formål. Flertallet af dem er ganske små og uddeler især hæderspriser og arbejdslegater.
Under besættelsestiden 1940-1945 indføres der skattefordele ved etablering af fonde, hvilket får antallet til at vokse fra ca. 5.500 til 15.000 i midten af 1980’erne. På dette tidspunkt gør de private fonde dog fortsat ikke meget væsen af sig på kulturområdet.
Fondene bliver afgørende kulturaktører
I midten af 1980’erne opstår der et politisk ønske om at øge fondenes uddelinger. Folketinget vedtager derfor Fondsbeskatningsloven, der træder i kraft i 1987, og som igennem den såkaldte transparensregel og konsolideringsfradrag giver fondene en bonus ved formålsbestemte uddelinger. Samtidig bliver renter og udbytter gjort skattepligtige, hvilket især rammer familiefonde og ikke-uddelende fonde. Det medvirker til en markant stigning i fondenes eksterne donationer. I 2016 bevilligede fondene således 16,7 mia. kr. til almennyttige formål, hvilket er det højeste beløb per indbygger i verden.
Samtidig sker der en markant forskydning i fordelingen af fondsstøtten. Vinderne bliver forskning og kultur, der i dag udgør over halvdelen af de samlede bevillinger. Der sker desuden en øget polarisering mellem store og små fonde, hvor en række erhvervsdrivende fonde vokser sig meget store i takt med globaliseringen. I dag står de 20 største erhvervsdrivende fonde således for hele 86 procent af de eksterne uddelinger. Vi får med andre ord nogle få, meget store spillere med betydelig indflydelse.
Operaen sætter en ny scene
I løbet af 1990’erne begynder fondene at gå mere projekt- og programorienteret til værks, hvilket giver dem større indflydelse på, hvilke projekter og udstillinger museerne laver. AP Møller Fondens milliarddonation til Operaen i år 2000 markerer samtidig et sceneskift, hvor fondene for alvor begynder at spille en rolle i forbindelse med kulturbyggerier. Udviklingen tager yderligere fart efter Strukturreformen i 2007, hvor kommunerne nærmest står i kø for at bygge nye spektakulære kulturbyggerier med fondsstøtte.
I 2016 vedtages nye fondsregler, der reducerer fondenes såkaldte konsolideringsfradrag fra 25 til fire procent, samt fjerner transparensregelen, der giver fondsejede virksomheder skattefordele, hvis de overfører penge til fonden, som donerer dem videre til almennyttige formål. Det har betydet et fald i fondenes uddelinger til kulturområdet fra 2,5 mia. i 2016 til 2,2 mia. i 2017. På trods af den aktuelle nedgang spiller fondene ikke desto mindre med meget store økonomiske muskler – ikke mindst på kulturområdet