Danmark har med sine ca. 14.000 offentlige og private fonde den uofficielle verdensrekord i fondsdannelse. Hele 9 ud af verdens 100 største fonde er danske, og Danmark har samtidig den største andel fondsstøtte per indbygger. Fondene spiller derfor en særlig markant rolle i Danmark – ikke mindst på kulturområdet.
Kultur er fondenes næststørste støtteområde
I 2017 udgiver Kulturministeriet den første officielle opgørelse af de danske fondes aktivitet siden nedlæggelsen af Fondsregistret i 1991. Her fremgår det, at fonde og fondslignende foreninger i 2016 bevilligede 16,7 mia. kr. til almennyttige formål.
De smalle kulturelle formål – dvs. uden idræt, højskoler og folkeoplysning – blev bevilliget 2,5 mia. kr. Det svarer til 18 procent af fondenes samlede bevillinger, og gør kultur til fondenes næststørste støtteområde efter forskning.
Til sammenligning er statens og kommunernes kulturbudgetter hver på ca. 6,5 mia. kr. Fondenes bevillinger udgør med andre ord knap 20 procent af den samlede støtte til kulturområdet. Når man snakker kulturstøtte og derved også kulturpolitik, kan man derfor ikke komme uden om fondene.
Fondenes voksende indflydelse
Ifølge Kulturministeriet fordeler fondenes støtte til kultur sig ligeligt på anlæg (48 pct.) og aktiviteter (52 pct.). En god kulturleder er derfor i dag en direktør, der kan rejse fondsmidler – uanset om det handler om at udvikle de fysiske rammer eller indholdet.
Det betyder også, at fondens har stor indflydelse på, hvordan kulturlandskabet udvikler sig. Det forstærkes af, at hovedparten af de offentlige kulturkroner er bundet i driftsstøtte, ligesom de færreste kulturinstitutioner afsætter midler i budgettet til udvikling. Hvis der skal igangsættes nye udviklingsprojekter eller kulturbyggerier, afhænger det derfor i høj grad af, om man kan rejse fondsstøtte.
Det gælder ikke mindst i forhold til nye anlægsprojekter, hvor fondene i dag står for hovedparten af udgifterne. Det betyder, at det i stor stil er fondene, der vender tomlen op eller ned og bestemmer, hvilke nye byggerier, der bliver til noget – og hvilke der ikke gør.
Fondene støtter især museer
Fondene støtter især museer, mens andre områder som litteratur, musik og scenekunst ikke har den samme opmærksomhed fra fondene.
I 2016 bevilligede fondene således 1,3 mia. kr. til museer, hvilket svarer til 52 procent af fondenes samlede støtte til kulturområdet. Til sammenligning modtog litteratur og medier blot 71 mio. kr., mens musik og scenekunst fik 313 mio. kr. i alt.
Kigger vi på fondenes indflydelse på museumsområdet sammenlignet med staten og kommunerne, så udgjorde fondsbevillingerne hele 46 procent af den samlede museumsstøtte i 2016. Fondene spiller således en stor rolle i kulturlivet i almindelighed og på museumsområdet i særdeleshed.
Det er derfor ikke underligt, at en række museumsdirektører de seneste år har udtalt til medierne, at fundraising i dag er en af de vigtigste opgaver for en museumsdirektør.
»Det allervigtigste for en direktør er at skaffe private penge, ellers duer du ikke«, sagde den tidligere direktør for ARoS, Jens Erik Sørensen, til Kulturen på NEWS i 2014, mens Mikkel Bogh, direktør for SMK, i 2019 udtalte til Altinget, at han bruger »langt over halvdelen« af sin tid på fundraising.