Fondene har traditionelt være mæcener, der har uddelt støtte på baggrund af ansøgninger. De seneste år er især de store fonde dog blevet mere strategiske, hvilket betyder, at de gerne vil tidligere ind i processen og være med til at modne og kvalificere projekter.
Fondene vil kvalificere og modne dit projekt
Flere af de store fonde har således bevæget sig fra at være mæcener, der blot støtter, til i højere grad at være partnere, der er med til at skabe projekterne. Det handler dels om at klæde ansøgerne bedre på, så kvaliteten af ansøgningerne bliver højere, hvilket letter behandlingsprocessen. Men det handler også om, at fondene vil have større indflydelse på modningen af projektet, så de sikrer, at de får så meget ud af hver investeret fondskrone som muligt.
De store fonde vil derfor gerne engageres i et projekts indledende processer – også når der skrives fondsansøgninger. Der findes endda eksempler på, at de faglige medarbejdere i fondens sekretariat har færdigskrevet ansøgningen og afleveret den til bestyrelsen.
Fondene er blevet professionaliseret
I løbet af de seneste år er der sket en professionalisering af fondene. Mange af de mellemstore og store fonde har således fået flere ansatte i sekretariat og administration, hvilket har givet dem større gennemslagskraft.
Samtidig er mange fonde blevet mere strategiske i forhold til, hvilken rolle de vil spille i samfundet, og hvilke indsatsområder, de vil fokusere på. Vi ser således også en tendens til, at flere fonde selv initierer projekter eller selv kontakter kulturinstitutioner, som de ønsker at samarbejde med.
Vi har med andre ord set en bevægelse væk fra hattedame-princippet, hvor fondene deler penge ud til en bred vifte af projekter. Statens Kunstfond benytter dog fortsat i vid udstrækning hattedameprincippet, hvor der gives lidt til mange.
Fondene vil have længerevarende relationer
Den gængse praksis har tidligere været, at man ikke har kunnet få støtte af den samme fond to år i træk. Men sådan er det ikke længere.
De seneste år har vi set en tendens til, at flere fonde i stigende grad bygger længerevarende og tættere relationer med udvalgte kulturinstitutioner.
Flere markante kulturinstitutioner modtager således fast støtte fra en eller flere fonde, hvor bevillingen minder om frie midler, som institutionen i vid udstrækning selv kan råde over. Man har tidligere sagt, at fonde støtter udvikling og ikke drift. Men der tegner sig et billede af, at flere fonde i stigende grad begynder at give driftslignende støtte.
Det er altså ikke blot din konkrete ansøgning og dit konkrete projekt, der vurderes af fondene. De kigger i høj grad også på din overordnede performance. Kan de lide, hvad de ser, kan du både opnå projektstøtte og måske endda driftslignende støtte med fri råderet.