Kursus: Sådan kommer du i medierne
Vil du have dine historier i pressen, men oplever du, at det er svært at trænge igennem hos de landsdækkende medier?
På dette kursus får du indblik i, hvordan du får dine historier i medierne og optræder på mediescenen, så du får den pressedækning, du fortjener.
Vi tager dig med ind på landets kulturredaktioner og afslører journalisternes hemmeligheder, der afgør, om din historie havner på forsiden eller i skraldespanden.
Du får indblik i:
- Hvordan journalister tænker og arbejder
- Hvordan du vinkler din historie
- Hvordan du kontakter pressen
- Hvordan du får din historie til at sprede sig
- Hvordan dit navn kommer til at stå øverst i journalistens telefonbog
Tidligere deltagere sagde om kurset:
- ”En masse praktisk og brugbar viden, som kan give mig en større chance for at bryde igennem”
- ”Flere gode guldkorn i form af håndgribelige tips”
- ”Skærpet forståelse af pressens og politikernes logikker”
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere i dansk kulturliv, der vil have nye indsigter og redskaber til at få deres historier i medierne.
Form
Kurset består af en række oplæg og øvelser med plads til diskussion og refleksion over egne og andres erfaringer. Alle deltagere medbringer én aktuel historie, som der arbejdes med.
Tid og sted
Mandag d. 15. april 2024 kl. 10-15 i København
Pris
2.950 kr. ekskl. moms for 1 deltager
4.950 kr. ekskl. moms for 2 deltagere
5.950 kr. ekskl. moms for 3 deltagere
Prisen er inklusiv frokost, kage, kaffe og vand.
Tilmelding
Tilmelding er bindende og sker til Bjarke Svendsen på bs@why.consulting