Podcastmediet indbyder netop til fordybelse on demand, og når en podcast først har fast i sine lyttere, lytter de ofte med i timevis. Samtidig er produktionsomkostningerne en brøkdel af, hvad det koster at lave TV og flow-radio. Der er derfor mange grunde til at skele til podcastgenren, hvis man vil kommunikere til sit nuværende og potentielle publikum.
Kulturlivet i Danmark har i den grad også taget mediet til sig. Flere store teatre har for længst udgivet deres egne podcasts, ligesom museer, spillesteder og mange andre også er kommet med på bølgen. Men hvordan kommer man i gang med at lave en podcast, der er værd at lytte til, og som skiller sig ud?
I dette blogindlæg vil vi indvie dig i den proces, som landets største mediehuse bruger, når de føder en podcast og skyder den ud i verden.
1. Udvikling
En podcast skal have et grundkoncept, delelementer, lyddesign og en klart defineret værtsprofil, og det hele må gerne have en overordnet sammenhæng. Derfor starter processen med idéudvikling. På Danmarks Radio bruger man meget tid på udviklingsseminarer, hvor man indkalder forskellige profiler fra hele huset for at få de bedste ideer.
Her brainstormes først over podcastens koncept og titel. Man diskuterer, hvad podcasten skal handle om og konkretiserer de bedste tanker i en run-down, der beskriver en udsendelses forløb fra første til sidste minut. Dernæst udvikles delformater - små, faste minikoncepter, der indgår løbende i det overordnede program. Tænk på Natholdet, der præsenterer deres delformater med titel og løbende skifter dem ud.
Med dette på plads kan man fokusere på, hvilken type vært der bedst udfylder konceptet, og hvordan et lyddesign kan bidrage til at sætte udsendelsens koncept i scene.
2.Dummy
Ethvert medie benytter sig af en til flere dummyoptagelser, inden podcasten går i luften. Her inviteres gæster og skrives manuskript, som skulle man live i den landsdækkende æter. Man forsøger at udføre ideerne fra udviklingsseminaret, og man finder lynhurtigt ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.
Efter gennemlytningen af dummyen er det i nogle tilfælde relevant at gå tilbage til udviklingsfasen og tilpasse koncept og ideer til den radiofoniske virkelighed, dummyen har præsenteret. Derfor er det også vigtigt at få mange ideer på bordet i udviklingsfasen, sådan der er plads til udskiftning og tilpasning af eksempelvis delelementer. Det er også i gennemlytningen af dummyen, at man kan tilpasse podcastens vært helt præcist til den værtsprofil, man ønsker.
3. Produktion
Produktionen af en podcast er både billig og tilgængelig. Hvis du køber optageudstyr til 2-3000 kroner, et klippeprogram 500 kroner og et par gode høretelefoner, er du i gang. Vi anbefaler en Zoom H5 som optageudstyr (2100 kr) og klippeprogrammet Hindenburg Journalist (500 kr). Husk endelig at have ekstra hukommelseskort og batterier klar, inden du optager.
Store rungende balsale eller gymnastikhaller giver i sagens natur ikke den bedste lydkvalitet. Men har du adgang til et lille eller mellemstort mødelokale, vil du opdage, at din lyd bliver lige så skarp, som studielyden hos Danmarks Radio.
Vi anbefaler, at du laver dine samtalepodcasts live on tape - forstået på den måde, at du “leger”, du laver en liveudsendelse og optager hele programmet på en gang. Dette giver den bedste energi hos vært og gæster og letter klippearbejdet.
Laver du en reportage, anbefaler vi, at du laver et par lydprøver, inden du starter din optagelse. Du kan både optage og afspille på en Zoom H5 og dermed teste lyden på optageudstyret, uden at skulle overføre denne til dit klippeprogram.
Både Zoom og Hindenburg har yderst pædagogiske tutorial-videos tilgængelige på Youtube, og er samtidig bygget op omkring yderst intuitive styresystemer. Det betyder, at du ganske enkelt kan lære dig selv at optage og klippe podcasts.
4. Udgivelse
Når din podcast er færdigredigeret, skal den udgives. Lydfilen skal uploades til en såkaldt host, der automatisk genererer et RSS-feed. Vi anbefaler, at du bruger tjenesten Spreaker som host.
Første gang du udgiver en podcast, skal du gøre iTunes, Spotify og Google opmærksomme på, at du har udgivet noget. Apple har eksempelvis funktionen Podcast Connect, hvor du uploader dit RSS-feed. Herefter vil Apple automatisk få besked, når du tilføjer nye episoder til din podcasthost (Spreaker) og udgive dine podcasts automatisk.
Medieeksperter kalder podcast-mediet for demokratisk, da alle har råd og teknisk mulighed for at være med. Så vær endelig ikke bange for at kaste dig ud i det. Du vil hurtigt blive en ferm optager og klipper, og når du har udgivet din første podcast, vil resten være lige så nemt som at tænde for dit fjernsyn.