Nyhedsbrev #2 Sådan tænker du dit nyhedsbrev strategisk

​Hvis du vil udnytte dit nyhedsbrevs fulde potentiale, skal du tænke det strategisk. I dette blogindlæg forklarer vi, hvordan du gør.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Nyhedsbreve er efterhånden blevet et fast redskab, når kulturinstitutioner skal kommunikere eksternt til deres brugere og internt til deres ansatte, interessenter og venner. Med få og enkle strategiske indsigter, kan du forbedre dit nyhedsbrevs performance.

Så tit skal du sende dit nyhedsbrev

Jo flere nyhedsbreve, du udsender, desto højere bliver din åbningsrate. Faktisk viser tal fra World Data, at din åbningsrate stiger mellem 17-21 %, hvis du udsender dit nyhedsbrev fem gange månedligt frem for en enkelt gang.

Samtidig er eksperter enige om, at modtageren af et nyhedsbrev føler sig forstyrret, hvis vedkommende oplever at få tilsendt information, som opleves som irrelevant. Du opnår dermed ikke en højere åbningsrate ved at udsende nyhedsbreve i en højere frekvens. Nyhedsbrevets indhold skal stadig virke relevant og vedkommende.

Du skal kun afsende et nyhedsbrev, hvis du har ny information eller noget på hjerte. Samtidig fastholder du en kontinuerlig kontakt til dine modtagere og skaber en genkendelig ved at udsende dit nyhedsbrev i en fast frekvens.

Sådan får du dine brugere til at åbne dit nyhedsbrev

Ifølge IBM Watson Metrics er den gennemsnitlige åbningsrate i Europa på 32 procent. Åbningsraten er den mest relevante datafaktor, hvis man vil fortælle sine modtagere noget, frem for at sælge dem noget.

En af de mest afgørende faktorer for en høj åbningsrate er dit nyhedsbrevs emnefelt. Vi ved, at 69 procent af alle e-mailmodtagere rapporterer meddelelser som spam udelukkende baseret på emnefeltet. Skriver du ikke et spændende emnefelt, kan dit nyhedsbrev ende i den digitale papirkurv.

Emnefelter, der giver en oplevelse af at interaktionen haster, kan forhøje åbningsraten med 22 procent, men dette greb kan også virke forstyrrende på modtageren.

Den bedste måde at forbedre din åbningsrate på er at observere den løbende og teste, hvad der virker for lige netop din modtagergruppe.

Vil du dirigere modtageren videre til dit eget site, er CTR (Click Through Rate) det mest relevante paramter. Vil du informere og fastholde loyalitet, er åbningsraten og den gennemsnitlige læsetid relevante faktorer at kigge på.

Det mest relevante parameter er dog direkte feedback fra dem, der modtager dit nyhedsbrev. Spørg gerne dine modtagere, hvordan du kan forbedre deres læseoplevelse.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Content Marketing#1 Sådan vinder du brugernes opmærksomhed

Kampen om brugernes opmærksomhed er større end nogensinde før. Vind kampen ved at give dem gratis indhold, der har værdi for dem. 

Læs mere

Content Marketing #2 Sådan kommer du i gang med podcast

Podcasts har vokset sig til et massemedie og det kræver overraskende lidt at komme i gang.


Læs mere

Content Marketing #3 Sådan får du din podcast til at lyde professionelt

Podcastmediet er i vækst og hvis du vil med på bølgen, er det vigtigt, at du går professionelt til værks.

Læs mere

Content Marketing #4 Sådan rammer du Apple Podcasts topliste

Vil du have din nye podcast på Apple Podcasts topliste? Her kommer en guide til, hvordan du gør.

Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104