En kulturinstitution kan have udstillinger eller aktiviteter, som en gruppe af brugere oplever som vedkommende og relevante, mens en anden gruppe af brugere til hver tid foretrækker noget andet, som din kulturinstitution har at byde på.
Det er dermed ikke alle dele af dit nyhedsbrev, der er relevant for alle dine modtagere. Ved at segmentere dit nyhedsbrev kan du tilpasse dit nyhedsbrev til lige præcis den bruger, der skal læse det.
I 2017 foretog nyhedsbrevstjenesten Mailchimp en undersøgelse, der viste, at segmenterede nyhedsbreve klarer sig bedre end traditionelle nyhedsbreve.
Segmenterede nyhedsbreve har i gennemsnit en 14 procent højere åbningsrate, 101 procent flere kliks og 9 % færre afmeldinger.
Med segmentering bruger du data til at målrette dit nyhedsbrev – eller dele af det – til den enkelte modtager. Du kan grundlæggende segmentere dit nyhedsbrev efter to datatyper.
Et nyhedsbrev kan segmenteres efter stamdata, som er grundlæggende oplysninger om modtageren som alder, køn, geografi, mm.
Et nyhedsbrev kan også segmenteres efter adfærdsdata, som baserer sig på modtagerens handlinger og adfærd fra forskellige datakilder.
Segmenterede nyhedsbreve har en særlig effekt, fordi konkurrencen i din brugeres indbakke bliver hårdere og hårdere. Derfor er det vigtigt som aldrig nogensinde før at være relevant for den enkelte modtager, hvis ikke dit nyhedsbrev skal fortabe sig i mængden.
Segmentering der altså en klar fordel, hvis den samlede modtagerliste af dit nyhedsbrev kan defineres i klare undergruppe. Kan der ikke findes klare undergrupper i din overordnede modtagerliste, kan segmentering omvendt vise sig at være en ulempe.
Hvis dine udvalgte segmenter er for små, vil dit nyhedsbrev ikke nå ud til nok modtagere. Det vil betyde, at du bruger for meget produktionstid på at sende for få mails. Er dine segmenter derimod for store, bliver dine budskaber for brede, og du lige vidt i forhold til at sende til hele din liste.