Inden ethvert møde er det vigtigt at lægge en strategi for, hvad du vil opnå med mødet, og hvordan du når derhen. Hvad er dine hovedbudskaber? Hvad vil du have, at beslutningstageren tænker om dig efter mødet? Hvad vil du have beslutningstageren til at sige eller forpligte sig til? Vi vil i alt pege på 10 forhold, som kan forbedre dine chancer for at flytte beslutningstagerne i din retning.
1. Du må gerne skille dig ud
Som kulturperson er du ikke underlagt helt de samme krav til påklædning og udseende, som de fleste andre lobbyister. Du skal faktisk helst stikke lidt ud – både i din tøjstil og din adfærd. Ofte forventes det, at du er lidt mere farveri og sprælsk.
2. Small talk
Det virker ofte bedst at begynde mødet med small talk og med at udveksle venligheder. Hvis I har en fælles reference – det kan være en fælles fortid eller en fælles bekendt – så kan det ofte styrke relationen at bringe det på banen. Formålet er at blive tunet ind på hinanden, så I er på samme frekvens. Hvis det er dig, der har bedt om mødet, vil den anden part ofte forvente, at du har en dagsorden, og at du tager ansvaret for at sætte mødet i gang og lede samtalen.
3. Opbyg gode relationer
Politik er personer, og derfor består en væsentlig del af public affairs-arbejdet i at opbygge gode relationer til beslutningstagerne. En god relation er ofte forudsætningen for, at modparten lytter til dine argumenter. Hvis du træder den anden over tæerne eller får ham eller hende til at tabe ansigt, så kan du godt glemme at overbevise vedkommende om noget som helst. I stedet handler det om at udvise respekt. En god begyndelse er at vise, at du følger den andens arbejde og forstår, hvad hans eller hendes udgangspunkt for samtalen er. Anerkend, at vedkommende giver sig tid til at mødes med dig, og giv gerne ros for det, som du synes, at han eller hun gør godt.
4. Tal til følelser og værdier
Kulturpolitik adskiller sig på mange måder fra de øvrige politikområder. Selvom kulturpolitikken ligger langt nede i det politiske hierarki, så føler de fleste politikere sig naturligt hjemme her, fordi det handler om holdninger, følelser og værdier. Det betyder, at du gerne må skrue op for patos. Det samme gælder, når du mødes med embedsværket. Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen og mange af kulturforvaltningerne er karakteriseret ved, at embedsmændene i udpræget grad er faglig interesseret. De brænder for kulturen og har ofte siddet i den samme stilling i mange år. Også her kan du derfor med fordel tale til følelserne. Det må dog ikke blive skingert.
5. Underbyg med fakta
Selvom du gerne må tale til følelserne, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke behøver at kunne sandsynliggøre dine påstande eller underbygge dem med fakta. Du må aldrig give urigtige oplysninger, og du bør passe på med at overdrive og komme med udokumenterede påstande, da det kan skade din troværdighed. I dag foregår meget af kulturdebatten ud fra antagelser og formodninger, hvilket hænger sammen med, at de fleste kulturinstitutioner ved for lidt om deres brugere og den værdi, de skaber for den enkelte og samfundet. Vil du styrke din forhandlingsposition over for politikerne og embedsværket, så kan du med fordel indsamle flere data, der dokumenterer eller sandsynliggør, hvilken værdi du skaber.
6. Vis at du er til at stole på
Hvis en politiker eller embedsmand ikke føler, at han kan stole på dig, så bliver det svært at påvirke ham eller hende. Tillid er derfor helt afgørende. Det tager tid at opbygge et tillidsforhold, og det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Tillid skabes ikke ved at råbe højt i medierne, men igennem dialog. Vis derfor, at du er til at stole på. Sig ikke noget, der ikke passer. Gør, hvad du siger. Lov ikke noget, som du ikke kan holde. Og udvis diskretion: hvad, der bliver sagt i fortrolighed, kommer ikke videre.
7. Drop ”Send flere penge”-retorikken
Kultur rimer på klynk, og politikerne er dødtrætte af at høre på ”send flere penge”. De fleste politikere har allergi over for denne retorik, og så snart de hører en kulturaktør, der råber ”send-flere-penge”, låser de skattekisten og smider nøglen væk. Vil du sikre dig, at politikerne og embedsmændene ikke skærer i dine bevillinger eller måske endda øger dit tilskud, så handler det i stedet om at tydeliggøre, hvilke særlige kvaliteter din kulturinstitution har. Hvad er vigtigt for den pågældende politiker eller embedsmand, og hvilke budskaber har du, som passer ind i den dagsorden? Det virker langt stærkere, hvis beslutningstageren selv kommer frem til, at din kulturinstitution er vigtig og derfor skal have flere penge.
8. Kom med løsninger
Skal du påvirke beslutningstagerne, er det vigtigt, at du ikke kun kommer og brokker dig. Der er der ingen politikere og embedsmænd, der gider at høre på. Skal du have dem til at skifte mening, så må du give dem en grund til at gøre det. Lyt derfor godt efter og bliv klogere på, hvad der er vigtig for den pågældende beslutningstager. Det er ikke kun dig, der skal have noget ud af det. Det samme skal din modpart. Undersøg derfor, hvordan I kan nå frem til en løsning, som begge parter kan være tilfredse med.
9. Show it dont tell it
Du overbeviser ikke nogen om, at din kulturinstitution er vigtig ved at fortælle, at den er vigtigt. Du skal i stedet vise, at den er vigtig. ”Show it, don't tell it”, indfanger essensen meget godt. Det virker langt stærkere, hvis du kan få beslutningstageren til selv at tænke eller sige, at din kulturinstitution er vigtig, frem for, at du selv står som afsender på budskabet. Det handler derfor om at tydeliggøre konkrete resultater og initiativer, som passer ind i den pågældende beslutningstagers dagsorden.
10. Kommuniker gerne ud fra dine ”visioner”
Det er ikke tilstrækkeligt at fortælle, hvad I gør på din kulturinstitution. Du skal også fortælle, hvorfor I gør det. Det er nemt at blive for optaget af deltaljen, men det er afgørende at hæve blikket og få det store perspektiv med. Kommunikér derfor gerne ud fra dine ”visioner”, så giver dit budskab nemlig altid mening.