PA #4 Indirekte lobbyisme

Du kan påvirke politiske beslutninger på tre forskellige niveauer: formel, direkte og indirekte lobbyisme. Man vil ofte gøre brug af lobbyværktøjer på flere niveauer samtidigt. I dette blogindlæg kigger vi nærmere på indirekte lobbyisme, som foregår igennem pressen og uformelle kanaler så som konferencer og netværk, samt ved alliancer og mobilisering af stemmer, der vil bakke din sag op.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Konferencer og netværk

Ved konferencer og netværk har du mulighed for at møde beslutningstagerne i en mere uformel ramme, hvilket ofte skaber gode forudsætninger for at opbygge relationer til relevante politikere og embedsmænd, men også for at lade et par ord falde om en vigtig dagsorden, som du har på hjerte.

Der er nogle konferencer og netværksmøder, som alle relevante kulturinstitutioner inviteres til. Det gælder for eksempel, når Slots- og Kulturstyrelsen og kommunernes kulturforvaltninger inviterer. Ud over muligheden for at netværke med kollegaer og embedsmænd, så sender du desuden et signal til styrelsen og forvaltningen om, at du tager deres initiativer alvorligt. Udebliver du for ofte, risikerer du derimod at sende et det modsatte signal, hvilket kan være uheldigt.​

På samme måde har alle adgang til lobbyismefester som Folkemødet og Kulturmødet, mens der er andre konferencer, der kræver en særlig invitation. Det gjaldt for eksempel i 2016, da daværende kulturminister Bertel Haarder (V) samlede toppen af dansk kulturliv til møde på Røddinge Højskole for at diskutere, hvordan vi får mere kultur for pengene. Det gjaldt også, da Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen (S) inviterede 18 udvalgte kulturpersoner til at deltage i Socialdemokratiets konference i 2016 for at debattere, hvad der skulle stå om kulturen i partiets kommende principprogram. Som kulturleder vil man gerne inviteres med til sådanne konferencer. Men hvordan kommer man på gæstelisten?

En af måderne er ved at opbygge relationer til de centrale embedsmænd og politikere, der udformer gæstelisterne. En anden vej til at blive inviteret med i det fine selskab er ved at være synlig i pressen.

Et effektivt værktøj er her kronikker og debatindlæg. Et eksempel er den tidligere teaterchef på Københavns Musikteater, Allan Klie, der på baggrund af en markant kronik i Berlingske d. 11. februar 2016 ”Det er teatrene, ikke publikum, der svigter” blev inviteret til at tale ved DR’s store konference i foråret 2016, hvor DR’s samarbejde med landets kulturinstitutioner blev diskuteret.

Til sådan en konference vil man gerne stå på talerstolen med efterfølgende mulighed for at netværke og drøfte muligheden for fremtidige mediesamarbejder med DR’s ledelse og kulturjournalister.

Mobilisering og alliancer

Du kan ofte forbedre dine chancer for at påvirke en politisk beslutning, hvis du kan få andre til også at tale din sag.

En strategi kan være at mobilisere dine brugere og dine følgere på de sociale medier og på den måde demonstrere, at din sag har folkelig opbakning. Det så vi for eksempel med nedlæggelsen af DR’s Underholdningsorkester i 2014, hvor tusindevis af danskere underskrev en støtteerklæring.

En anden strategi kan være at orkestrere et kor af meningsdannere og autoriteter, der bakker op om din sag. Det så vi for eksempel i efteråret 2015, da Det Kongelige Kapel blev ramt af store nedskæringer. Her leverede verdensberømte dirigenter kronikker og støtteerklæringer til kapellet, der henholdsvis blev bragt og gav omtale i Politiken.

Endelig er der muligheden for at indgå alliancer. Hvem har du en fælles interesse med? Og hvem vil du gerne stå ved siden af? Ofte er den stærkeste alliancepartner ikke nødvendigvis den, du først kommer i tanke om. En ny alliancepartner kan i fremtiden måske findes i erhvervslivet.

I en kronik i Berlingske 17. august 2016 peger museumsdirektør på ENIGMA, Jane Sandberg på, at hvis kulturlivet kan komme til at betyde mere for erhvervslivet – ligesom det er lykkes for universiteterne – så kan man få en magtfuld ven. De fleste danske universiteter har i dag stærke samarbejder med erhvervslivet, hvilket betød, at erhvervslivet råbte op, da den tidligere SR-regering ville skære på universitetsuddannelserne.

”Havde museerne etableret tætte forbindelser til erhvervslivet som andet og mere end smukke venues til produktlanceringer, havde vi måske også hørt erhvervslivets stemme tordne i protest, da de offentlige besparelser blev meldt ud,” skriver Jane Sandberg.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Public Affairs #1 Voksende behov for politisk interessevaretagelse

Få indblik i, hvordan det politiske system fungerer, og hvordan du kan påvirke politiske beslutninger.

Læs mere

Public Affairs #2 Formel lobbyisme

Formel lobbyisme handler om at få adgang til råd, nævn, udvalg og kommissioner.


Læs mere

Public Affairs #3 Direkte lobbyisme

Direkte lobbyisme handler om at påvirke politiske beslutninger ved at mødes direkte med politikere og embedsmænd.

Læs mere

Public Affairs #4 Indirekte lobbyisme

indirekte lobbyisme foregår igennem pressen og uformelle kanaler som konferencer, netværk og alliancer.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Flæsketorvet 68, 1711 København V

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104