Formel lobbyisme
Den formelle adgang består i at sidde med i ministerielle råd, nævn, udvalg og kommissioner. Opgaverne spænder fra udmøntning af nationale strategier og indsatsområder – over rådgivning af Slots- og Kulturstyrelsen i generelle faglige spørgsmål – til uddeling af støtte fra diverse puljer.
Medlemmerne udpeges af ministeren på baggrund af indstillinger fra henholdsvis embedsværket og faglige interesseorganisationer. Embedsværket har stor indflydelse, da ministeren ofte følger indstillingerne. Det er derfor i vid udstrækning embedsværket, der skal plejes, hvis man vil i betragtning til en af de indflydelsesrige poster. Det så vi et eksempel på, da Bertel Haarder (V) kort efter sin tiltrædelse som kulturminister gav et interview til Berlingske 1. okt. 2015:
”Kort efter min tiltræden skulle jeg godkende et udvalg, hvor det viste sig, at samtlige medlemmer boede i København. Jeg fulgte indstillingen, men skrev, at næste gang ville jeg gerne have en mere alsidig indstilling. Man skal passe på Rip-Rap-Rup-princippet, hvor folk, der f.eks. bor i København, har en tendens til at udpege nogle, de kender, som også bor der. Det skal vi modvirke. Der findes jo også et stærkt kulturliv uden for København, som bør repræsenteres i de udvalg”.
Embedsværket
En dygtig lobbyist forstår derfor ikke alene politikerne, men også embedsværket. Det gælder i særdeleshed på kulturområdet, hvor ministeren hurtigt ryger ind og ud, hvilket betyder, at embedsværket bliver endnu mere magtfuldt.
Hvis man vil varetage sin kulturinstitutions interesser bedst muligt, bør man derfor have en løbende dialog med de ansvarlige embedsmænd, som din kulturinstitution indrapporterer til, både i kommunen, i styrelsen og i ministeriet. Den dygtige lobbyist sørger desuden for at pleje forholdet til de ansvarlige kontorchefer, samt de øverste embedsmænd med ansvar for kulturområdet, dvs. kulturchefen i kommunen, direktøren for Slots- og Kulturstyrelsen og departementschef i Kulturministeriet.