PR #12 Sådan bruger du Facebook til at få pressedækning

​Facebook er stadig det klart største sociale medie i Danmark. Det skyldes, at Facebook både bruges som socialt medie og som danskernes foretrukne nyhedsmedie. DR Medieforskning kunne sidste år fortælle, at mere end 65 % af danskerne over 12 år bruger Facebook dagligt. Vi anbefaler derfor, at du går efter den blå tommelfinger, når du vil have dine historier i pressen. Her følger 5 råd til, hvordan du bruger Facebook til at ramme dagspressen.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

1. Anmod journalisterne om venskab

Facebook er kun en effektiv kommunikationskanal, hvis journalisterne ser dine opslag. Det første, du bør gøre for at optimere din facebook-strategi, er derfor at anmode landets kulturjournalister om venskab. Gør det over en periode på et par ugers tid, så det ikke virker påfaldende. Når du anmoder kulturjournalister om venskab handler det ikke kun om, at de skal se dine opslag. Hvem, vi står ved siden af, påvirker måden andre ser på os, og her bør kulturledere og kunstnere ikke undervurdere sig selv. Det giver social status at stå ved siden af jer.

2. Like journalisternes opdateringer

Når du er blevet facebook-venner med landets kulturjournalister, skal du i gang med at like deres opslag. For det første opstår der det, man kalder reciprocitet. Det betyder, at når du liker journalistens opslag, så liker han dine. Og når han liker dine opslag, så dukker dit opslag også op i journalistens venners newsfeed. Og hvem er journalisten venner med? Han er venner med en masse andre journalister, som derfor også ser dit opslag.

Men det handler ikke kun om synlighed. Du kender det måske fra dig selv. Når andre viser interesse for dig, så kvitterer du ofte med at vise interesse for den anden. Et facebook-like er derfor med til at opbygge en relation til journalisten og en måde at forblive i hans bevidsthed på.

3. Deltag i debatten på populære facebook-tråde

Undersøg hvilke kulturpersoners og- journalisters facebook-tråde, der plejer at få mange likes og kommentarer og deltag i debatten. Når journalister tager historier fra Facebook, så tjekker de samtidig kommentarsporet for andre relevante kilder, som de også skal ringe til. Det kan blive dig.

4. Del omtale på facebook

Uanset om du er blevet interviewet eller omtalt i en skreven artikel eller i radio og tv, så skal du gøre det synligt for de andre journalister. Journalister er altid på jagt efter historier, og især online-journalisterne, der ikke har tid til at grave egne historier frem, kigger efter hvilke historier, de øvrige medier bringer. Del derfor artiklen eller indslaget på din facebook-side. Hvis det er radio eller tv, er det ikke sikkert, at du kan linke til indslaget. Her kan du med fordel skrive et citat og vedhæfte et billede fra tv-eller radiostudiet. Det handler om synlighed.

5. Lad evt. din kommunikationsansvarlige styre din facebook-side

Facebooks algoritmer belønner aktivitet. En effektiv facebook-strategi kræver derfor minimum mellem en halv og en hel times arbejde om dagen. Det er de færreste kulturledere, der har tid til det. Du kan derfor med fordel udnævne en kommunikationsmedarbejder til at være ansvarlig for at styre din private facebook-side. Han vil fungere som ghostwriter, men det kræver, at medarbejderen forstår dig og dine synspunkter. 

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

PR #1 Sådan kommer du i medierne

Nøglen til den gode pressehåndtering ligger i at forstå, hvordan journalisten tænker, og give ham det, han har brug for.

Læs mere

PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

Kulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, du skal lære at kende, hvis du vil lykkes med din presseindsats. 

Læs mere

PR #3 Forstå journalistens drømme og kom foran i køen

Forstå journalistens indre logikker og tankemåder og kom foran i køen, når kulturhistorier skal fortælles i pressen.


Læs mere

PR #4 Pressemeddelelsen - Derfor bør du droppe den

Pressemeddelelser virker ikke, hvis du vil i de landsdækkende medier. Her er, hvad du i stedet skal gøre.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104