PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

​I dette blogindlæg vil vi introducere dig for to grundtyper blandt danske kulturjournalister. Vi kalder dem Kulturelskere og Vagthunden. Formålet er at give dig endnu bedre mulighed for at målrette dine historier til de journalister, du gerne vil nå. Der er nemlig stor forskel på, hvordan kulturjournalister skal kontaktes og behandles - alt efter hvilken type journalistik, de står for.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Journalister skriver og producerer som tommelfingerregel kun historier, som er i overensstemmelse med deres egen selvforståelse. Det gælder i særdeleshed for de meget profilerede kulturskribenter, værter og redaktører. Det er derfor afgørende at forstå, hvordan journalisten opfatter sig selv.

Der findes groft sagt to typer, som vi har valgt at kalde for vagthunden og kulturelskeren. Inden vi kigger nærmere på de to typer, så er det vigtigt at understrege, at der netop er tale om typer.​Der er ingen eller kun få journalister, der er den rene udgave af henholdsvis vagthunden og kulturelskeren. De fleste har karaktertræk fra begge typer, men der er som regel en af typerne, der er dominerende. Pointen er, at du bør målrette din pressehenvendelse mod den type journalist, som din historie passer til, og tale til journalisten i hans eget sprog.

Vagthunden

Vagthunden opfatter sig selv som en, der står uden for kulturlivet, og ser det som sin opgave at kontrollere det etablerede kulturliv, afsløre skandaler og magtmisbrug, og sætte kunsten og kulturen til debat.

Vagthunden ser sig selv som en nyhedsjournalist, og ligesom enhver anden nyhedsjournalist vil han derfor være først med det nye. Eksklusivitet og aktualitet er derfor to nøgleord.

Vagthunden opfatter dét, som vi kalder begivenhedsjournalistik, som grænsende til reklame. Dvs. omtale af teaterpremierer, museumsudstillinger, bogudgivelser, festivaler osv. Han vil derfor ikke lave omtale af din kulturinstitution, med mindre det giver anledning til debat. Hvis du skal have pressedækning af en ny begivenhed på din kulturinstitution, skal du derfor overveje, hvordan din begivenhed sætter det etablerede kulturliv eller vores samfund til debat. Hvis ikke du ved det, så skal du ikke ringe og forstyrre vagthunden. Hvis du til gengæld ønsker at rejse en politisk eller samfundsmæssig debat om fx kulturmidlernes fordeling, kvindelige kunstneres underrepræsentation på museerne og festivalscenerne, eller om nydanskernes fravær i dansk kulturliv, så skal du ringe til vagthunden.

Hvis du bliver ringet op af en vagthund, skal du være opmærksom på, hvad hans agenda er. Hvilken rolle spiller du i hans historie? Er han i gang med at opsnuse en potentiel skandale med din kulturinstitution som hovedskurk? Skal du kommentere på en aktuel sag, og er dette altså en mulighed for at få ”gratis” mediedækning? Eller har du en historie i medierne, og vil journalisten have et uddybende interview?

Foretag en vurdering af, om journalisten er din ven eller fjende ud fra jeres personlige relation og journalistens tidligere historier. Hvis du er i tvivl så bed journalisten om at ringe tilbage om 20 minutter. En god vagthund ved, hvor han skal bide for at få det til at gøre ondt. Brug derfor de 20 minutter til at finde ud af, hvor dine svagheder er, og hvad du svarer, hvis han bider.

Kulturelskeren

Mange kulturjournalister har en uddannelsesmæssig baggrund i kunstneriske eller kulturelle fag – og de er blevet kulturjournalister, fordi de elsker kunst og kultur. Kulturelskeren er den mest udbredte type blandt kulturjournalister.

Kulturelskeren er der for kulturens skyld og ser det som sin opgave at formidle kunst og kultur. I modsætning til vagthunden, så har kulturelskeren derfor ingen problemer med at lave omtale af teaterpremierer, museumsudstillinger, bogudgivelser og koncerter – og han sætter en ære i at bringe sin egen viden i spil. Det betyder fx, at hvis journalisten interesserer sig for scenekunst, skal du ikke prøve at sælge ham en historie om en ny museumsudstilling. Den skal du derimod prøve at sælge til den museumsinteresserede osv.

I modsætning til vagthunden, der ser sig selv som en, der står uden for eller på kanten af det etablerede kulturliv, så vil kulturelskeren gerne være en del af det etablerede kulturliv. Kulturelskeren ser op til og har en vis ærefrygt over for markante kunstnere og kulturledere, og det er derfor en værdi i sig selv at interviewe en stor kulturpersonlighed – hvilket ikke er tilfældet i samme grad for vagthunden, der ikke deler den samme ærefrygt. Kulturelskeren frygter derfor i højere grad end vagthunden at miste adgang til landets største kulturpersoner og vil derfor sjældent være ligeså kritisk som vagthunden. Kulturelskerens agenda vil derfor næsten altid være positiv. Du behøver derfor ikke at være ligeså meget på vagt, når kulturelskeren ringer, som hvis vagthunden ringer og beder om en kommentar eller et interview. Det betyder også, at du som markant kulturpersonlighed i noget højere grad kan stille krav til kulturelskeren om interviewets karakter og spørgsmål, end tilfældet er med vagthunden.

Kulturelskeren opfatter i højere grad sig selv som en kulturproducent, i modsætning til vagthunden, der ser sig selv som en nyhedsjournalist. Hvor aktualitet og eksklusivitet er nøgleord for vagthunden, så er æstetik et nøgleord for kulturelskeren. For kulturelskeren skal kulturjournalistik være en kulturoplevelse i sig selv! Tænk derfor over, hvordan du kan hjælpe journalisten med at gøre sin formidling af din historie til en æstetisk oplevelse for læseren, lytteren eller seeren.

Endelig har kulturelskeren et bredere aktualitetsbegreb. Hvor det for vagthunden gælder, at dagens nyheder er morgendagens old news – så er det ikke ligeså vigtigt for kulturelskeren at være dagsaktuel. Tendenser, strømninger, eksistentielle spørgsmål eller simpelthen blot ”den gode fortælling” er altid aktuelle for kulturelskeren. Hvor nyheden er en kvalitet i sig selv for vagthunden, så er det for kulturelskeren ikke på samme måde en kvalitet bare, at noget er ’nyt’. Har du derfor en tendenshistorie eller en god fortælling, som ikke er dagsaktuel, så er det formentlig kulturelskeren, som du skal kontakte.​

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

PR #1 Sådan kommer du i medierne

Nøglen til den gode pressehåndtering ligger i at forstå, hvordan journalisten tænker, og give ham det, han har brug for.

Læs mere

PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

Kulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, du skal lære at kende, hvis du vil lykkes med din presseindsats. 

Læs mere

PR #3 Forstå journalistens drømme og kom foran i køen

Forstå journalistens indre logikker og tankemåder og kom foran i køen, når kulturhistorier skal fortælles i pressen.


Læs mere

PR #4 Pressemeddelelsen - Derfor bør du droppe den

Pressemeddelelser virker ikke, hvis du vil i de landsdækkende medier. Her er, hvad du i stedet skal gøre.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Flæsketorvet 68, 1711 København V

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104