Alle journalister har en håndfuld navne i deres telefonbog, som de altid ringer til, når de skal have en kommentar. Og når deres kollegaer spørger efter en god kilde, der kan sige noget om et bestemt emne, så er det denne håndfuld navne, som bliver givet videre.
Hvis du leverer varen, når du optræder i medierne, så kan det blive dit navn, der kommer til at stå øverst i journalistens telefonbog.
Optræder du regelmæssigt i medierne – også selvom det ikke er i direkte tilknytning til din kulturinstitution – så vil opmærksomheden smitte af på din kulturinstitution. En opmærksomhed, som ville koste mange penge, hvis du skulle købe dig til den igennem annoncer. Det kan derfor have stor værdi både for dig og din kulturinstitution, hvis du lykkes med at blive en profil i medierne.
Eksperten
Eksperten kombinerer unik faglig viden med stærke kommunikative evner, når han eller hun bidrager til korte faktablokke eller længere interviews med medier, der gerne vil blive klogere på et givent område. Her er det ikke din holdning, men din viden der er i højsædet.
Du bliver journalisternes foretrukne ekspertkilde, hvis du formidler kompliceret stof på en simpel måde, er tilgængelig og forinden har markeret dig som en markant vidensressource inden for dit felt.
Et godt eksempel på en ekspert er Jeanette Varberg, der er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har tidligere været fast analytiker for dr.dk/historie. Jeanette Varberg har dermed etableret sig som ekspert – hvis troværdighed kun bliver styrket ved, at DR kalder hendes indspark for en analyse og ikke for en kommentar.
Debattøren
Debattøren benytter sig af velformulerede holdninger, der forholder sig til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Som debattør skal du være indstillet på at debattere dine synspunkter og indgå i sammenhænge, hvor dine holdninger møder konfrontation.
Du bliver debattør ved at markere dig holdningsmæssigt på sociale medier eller i dagbladenes klummer.
Et godt eksempel på en debattør er Jon Stephensen, der er teaterleder på Aveny T. Han har formået at slå sig fast som en markant stemme i den offentlige debat. Han optræder i Søndagsfrokosten på P1, har faste leverancer til Berlingskes debatsider og er blevet en markant person i debatten.
Kronikøren
Med en kronik i et landsdækkende dagblad har du muligheden for både at udbrede kendskabet til din kulturorganisation – og til dig selv. En kronik kræver mere journalistisk skrivning end akademisk, og du skal evne at vinkle dine pointer krystalklart.
En dagsordensættende kronik vil ofte blive fulgt op af andre medier, og på den måde vil du med tiden blive et kendt ansigt i medierne, som kan udtale som om dette og hint. Journalisterne vil derfor oftere vil ringe og bede om en kommentar, et interview eller en medvirken i et radio- eller tv-program.
Kronikken er også et sted, hvor du som kulturleder har mulighed for at skærpe både din kulturinstitutions og din egen profil. Det er en tidskrævende disciplin. Du bliver kronikør ved at sende skarpe indlæg om aktuelle emner til avisernes debat- eller kronikredaktører. Det er ikke unormalt, at det kræver et par forsøg, før din kronik antages af et givent medie.
Et godt eksempel er Jane Sandberg, museumsdirektør på ENIGMA. Jane er fast klummeskribent på Berlingske, hvor hun leverer indspark om kultur- og mediepolitik.
Paneldeltageren
Paneldeltageren er en fagperson, der castes til samtaleformater grundet sin stærke personlighed. Som paneldeltager skal du være indstillet på at udtale dig om emner, der ikke er i umiddelbar forlængelse af dine kernekompetencer, ligesom du skal kunne bidrage til programmets samtaleflow.
Du bliver paneldeltager ved at bidrage med relevant viden eller markante holdninger i kombination med en vindende personlighed. Få bliver inviteret til radio- og tv-programmers panelprogrammer uden at have markeret sig forinden som populære eksperter eller debattører.
Et godt eksempel på en paneldeltager er balletmester ved Det Kgl. Teater, Nikolaj Hübbe, der deltager i TV2’s fredagsunderholdning ”Vild med Dans”. Nikolaj Hübbe har uden tvivl plantet ballet som kunstform i rigtig mange danskeres bevidsthed, da ca. en million danskere ser programmet hver uge.
Værten
Værten er et TV- eller radioformats ansigt og stemme udadtil, og positionen kræver et vindende væsen og gode taleevner. Du skal elske spotlightet og være naturlig, når du står foran mikrofonen eller kameraet. Du skal have god energi, kunne tale naturligt med andre mennesker, og ikke være bange for at forenkle dine budskaber og forlade din trygge faglighed.
Med få undtagelser castes værter altid blandt personer, der i forvejen er kendte og medievante. Værtsrollen er altså en position, der kræver et par trædesten, inden den opnås. Det er særligt paneldeltagere med værtspotentiale, der castes til værtsroller.
Et godt eksempel er Gitte Ørskou, der er tidl. direktør på Kunsten i Aalborg. Hun har med stor succes været både vært og hovedperson i programmet ”Kunsten flytter ind” på DR K.