Journalister holder meget af kilder, som vender hurtigt tilbage på en henvendelse. Der er ikke noget mere frustrerende for en journalist end at vente på, at en kilde ringer eller skriver tilbage. Hvis du ikke vender tilbage inden for 30 minutter, så risikerer du derfor at gå glip af medieomtale, fordi journalisten ikke har tid til at vente og derfor finder en anden kilde eller en anden historie.
Hvis du ikke vil forspilde muligheden for pressedækning, bør du derfor altid straks vende tilbage. Det kan være, at du ikke har tid til et interview med det samme, men så kan du høre, hvornår journalisten har deadline, og I kan aftale et tidspunkt for interviewet. På den måde ved journalisten, at han har sin historie hjemme, og behøver derfor ikke at ringe videre til andre kilder eller lede videre efter andre alternative historier.
Journalister vil ikke vente
Hvis du ikke anerkender tidsfaktoren som vigtig for journalisten og vender hurtigt tilbage på en henvendelse, risikerer du, at journalisten fravælger dig som kilde næste gang, fordi han ikke gider at vente igen. Det bliver forstærket af, at de fleste journalister dels opfatter det som din pligt at stille op i medierne – og dels er så fokuseret på deres historie, at de er uforstående overfor, at du har andre ting, der er vigtigere end at tale med pressen. Kilder, der ikke vender tilbage straks, bliver af mange journalister opfattet som en smule arrogante. For hvad kan være vigtigere end at snakke med pressen?
Journalister forventer, at du synes, at hans historie er vigtigere end alt andet, og at du smider alt, hvad du har i hænderne, når han ringer. Journalister føler sig specielle i kraft af deres mediers magt, og den mulighed det giver for at være i kontakt med omverdenen. Derfor vil de ikke skubbes til side og blive prioriteret lavere end dine daglige gøremål.
Smid, hvad du har i hænderne
Du har derfor mulighed for at opbygge en god relation, hvis journalisten oplever, at han er din førsteprioritet. Hvis du smider, hvad du har i hænderne, når journalisten ringer, og du viser ham, at han altid kan stole på, at du er klar til aftalt tid, så bliver du opfattet som professionel og en god kilde.
Det gælder også for pressechefer og kommunikationsmedarbejdere på kulturinstitutioner. En pressemedarbejder, der hurtigt får fat i kulturlederen, når journalisten beder om et interview – eller som omgående kaster sig over en researchopgave for at skaffe journalisten den information, som han har brug for – får et meget stort plus i journalistens bog.
Det betyder gangske enkelt, at journalisten vil ringe oftere, fordi han ved, at han med det samme får, hvad han har brug for. På den måde kan du som kommunikationsmedarbejder være med til at gøre din kulturinstitution til ”top of mind” hos journalisten, der vil tænke på dig, hver gang han beskæftiger sig med dit område.
Hvis du arbejder på et museum, så vil journalisten tænke på dig, hver gang han har en historie om kunst eller kulturhistorie. Arbejder du på et teater, vil han tænke på dig, hver gang han skriver en historie om scenekunst.
Det her er et af de steder, hvor du som kommunikationsmedarbejder kan gøre en stor forskel for din kulturinstitutions relation til pressen.