Typisk vil der være tale om den lokale ugeavis, der kommer en til to gange om ugen. Her er redaktionen meget lille. Den journalistiske ambition er derfor oftest at spejle frem for at afdække, og der skelnes ikke så nøje mellem redaktionelt stof og annoncer.
På lokalavisen kan du i høj grad selv forme dit budskab, og det er også her, du møder mindst kritisk journalistisk modstand i processen. Der er derfor meget spalteplads at hente, hvis du gerne vil have omtalt dit kulturtilbud og sikre, at de lokale beboere får nys om det nye.
Gør arbejdet nemt for lokaljournalisten
I lokalaviser vil det ofte være lige så effektivt at skrive en pressemeddelelse som at ringe selv. Der er slet ikke ressourcer til at skrive et interview over telefonen ud, så disse medier baserer sig mest på pressemeddelelser og gerne med et foto til. Det skal være rigtig nemt for ugeaviserne, helst skal det hele være trykkeklart, så er der god chance for, at du får bragt sin historie.
Du kan derfor med fordel opbygge din pressemeddelelse som en journalistisk artikel, som kan bringes stort set uden, at journalisten behøver at bruge tid på den. Du bør være opmærksom på, at journalisten ikke føler sig snydt i form af oversmart indhold, overdrivelser, overdrevne lovprisninger af egne præstationer m.m. Du bør stræbe efter en nøgtern udformning i klassisk nyhedsjournalistisk stil. Vi kender til utallige eksempler på kulturinstitutioner, der har fået bragt uredigerede artikler og pressemeddelelser i lokalaviser. Det er helt normal praksis på mange lokale medier.
Fremhæv den lokale vinkel
En god artikel vil lægge vægt på ingredienser som identifikation og aktualitet. Dels fordi læserskaren er meget bred – og identifikation er den ingrediens, der rammer bredest – og dels fordi det skal opleves som noget nyt i lokalsamfundet. Derfor må historien også gerne vinkles, så den tager afsæt i lokale forhold.
Lokalaviser er i høj grad annoncemedier med lidt tekstfyld, og de bliver opfattet som sådan af læserne. Det er derfor ikke her, at du skal brænde krudtet af på perspektiver, dybde og nye tematikker.
Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på. Opsætter du din pressemeddelelse som en journalistisk artikel, bør du kun sende den af sted til ét medie (det samme gælder for kronikker og debatindlæg uanset mediet). Sender du den til flere medier på en gang, risikerer du at havne i en situation, hvor to lokalaviser bringer den samme pressemeddelelse fra dig. Aviserne vil blive afsløret i, at de ikke selv har skrevet artiklen – simpelthen fordi læseren kan læse den samme artikel i to forskellige aviser med to forskellige journalisters byline på. Det vil bringe aviserne i miskredit hos deres læsere, hvilket er noget af det værste, der kan ske for et medie.
Giv journalisten det frie valg
Den fejl begår en avis kun en gang. Næste gang du sender avisen en pressemeddelelse, må du derfor kigge langt efter din historie i næste dags avis. Men konsekvensen vil ikke blot være, at de pågældende lokalaviser vil miste tilliden til dig. Det samme gælder for alle andre journalister og redaktører, som får nys om sagen. De skal ikke nyde noget af at havne i samme situation. Du risikerer med andre ord at forringe din adgang til flere medier i lang tid fremover.
En anden ting, du bør undgå, er at italesætte over for journalisten, at du godt ved, at han har travlt, og at han derfor bare kan ”copy-paste” din pressemeddelelse uredigeret ind i avisen. Det vil blive opfattet som en fornærmelse, og du risikerer, at journalisten smækker døren i. I stedet skal du formulere det som en mulighed at bringe din historie, og at de selvfølgelig kan gøre med den, hvad de vil.