Der er en række fællestræk ved de landsdækkende trykte aviser, radio- og tv-stationer. Til gengæld adskiller onlinedækningen sig markant. Den indledende beskrivelse her gælder derfor ikke for dagbladenes online-redaktioner og dr.dk/kultur og tv2.dk.
Til forskel fra lokale og regionale medier har de landsdækkende medier deciderede kulturredaktioner med kulturjournalister og kulturredaktører, der følger med i kulturlivet hver dag. De landsdækkende medier har således flere ressourcer, og der bliver derfor stillet store krav til originalitet, research, sproglig ekvilibrisme og eksklusivitet. Journalisterne er derfor også mere kræsne og mere konkurrencelystne end på andre redaktioner, ligesom de er mere kildekritiske og kritiske i deres vinkling af stoffet.
Der er ingen af de landsdækkende medier, hverken aviser, radio eller tv, der reelt er interesserede i at dække udstillinger, premierer m.m., med mindre vi er helt oppe i toppen af kulturen i form af danske kultur-kendisser som Ghita Nørby, Mads Mikkelsen, Olafur Eliasson, Bjarke Ingels, Tal R eller lignende. Dem vil journalisterne nemlig gerne møde personligt – det gælder især for kulturelskerne. I stedet er man på redaktionerne oftest optaget af oplevelser, fænomener, dagsordensættende begivenheder eller debatter.
Journalister vil styrke deres eget brand
Mange af de skrivende kulturjournalister, samt værterne på både radio og tv har også et navn og brand at forsvare og leve op til. Folk følger dem på Twitter og Facebook, og disse journalister er derfor meget opmærksomme på, at de arbejder med ”de rigtige” historier, som passer ind i deres brand og fortælling om dem selv. Skal du have din historie i de landsdækkende medier handler det derfor i særlig høj grad om at forstå, hvad den enkelte journalist interesserer sig for, og hvordan han opfatter sig selv.
I modsætning til især de lokale, men også regionale medier, hvor du i høj grad kan være med til at forme, hvordan din historie bliver fortalt, så har du på de landsdækkende medier langt sværere ved at påvirke, hvordan journalisten fortæller din historie. Journalisten vil typisk bygge videre på dine oplysninger og søge andre kilder og fakta. Det er heller ikke ualmindeligt, at han vender tilbage med nye oplysninger og synspunkter som er kritiske over for dine standpunkter, og som du skal svare på.
Forstå den enkelte journalist
Derfor skal du være mindre optaget af, HVORDAN din historie skal fortælles, det skal kulturjournalisten nok tage sig af. Du skal i stedet være opmærksom på, HVAD der er din historie.
Som vi skrev i et tidligere blogindlæg, så arbejder de to kulturjournalistiske grundtyper, vagthunden og kulturelskeren, med to forskellige aktualitetsbegreber. Fælles for dem er dog, at de altid er på jagt efter det ”nye”. Det er derfor i høj grad det ”nye” i din historie, du skal kunne pege på.
For vagthunden er det den nye udvikling i en verserende sag, den nye vinkel eller den nye kilde, og sammenhængen mellem samfund og kultur er meget vigtig.
Kulturelskerne på de landsdækkende medier vil med de fleste af deres historier gerne selv være med til at skabe trends eller modtrends, ”opdage” noget nyt, der er på vej, ”afsløre” hidtil ukendte sammenhænge, pege på nye samfundsbevægelser og lave ”overraskende” sammenstillinger/analyser, som kan profilere både deres medie og deres egen status som kulturjournalister.
Du skal stadig være leveringsdygtig i cases m.m., men der er i højere grad vægt på at få sat de kulturelle begivenheder ind i en aktuel kontekst: Krig, fattigdom, indvandring, kønsbevidsthed, globalisering, fremmedgørelse, bæredygtighed - listen er uendelig. Kunsten er her at finde det helt rigtige aktuelle greb kombineret med det rette perspektiv, der får gjort journalisten på det landsdækkende medie interesseret. pressen.