En god presserelation begynder med, at du tager udgangspunkt i den enkelte journalist. Det tager tid at målrette din pressehenvendelse, og derfor er det nødvendigt at prioritere din indsats. Du bør derfor fokusere på få udvalgte journalister i stedet for at skyde med spredehagl.
Sigt efter få udvalgte journalister i stedet for at skyde med spredehagl
Vi møder mange kulturledere og kommunikationsfolk i kulturlivet, der er bekymret for, om de får bred nok dækning, hvis de bruger al deres energi på at målrette deres pressehenvendelse til få udvalgte journalister i stedet for at kontakte et bredere udsnit af landets kulturjournalister med en mere standardiseret pressehenvendelse. Men blot fordi du kun kontakter få udvalgte journalister, betyder det ikke, at du ikke kan få en bred mediedækning. Historier har det nemlig med at sprede sig som ringe i vandet. Hvis du rammer plet med dit ene skud, så vil mange af de øvrige medier følge efter og også tage din historie. De vil tilmed give den mange nye vinkler.
Måske har du samme bekymring for ikke at få bred nok dækning, hvis du bruger al din energi på få udvalgte medier? Inden vi går videre med at vise, hvordan du målretter din pressehenvendelse, vil vi derfor først uddybe, hvorfor det ofte bedre kan betale sig at bruge ressourcerne på få journalister.
Hvis du først får hul til et medie, vil de andre medier også tage din historie
Du kan ofte læse den samme historie i mange af landets medier. Især online-redaktionerne har en tendens til at bringe de samme historier. På mange online-redaktioner er der krav om, at journalisterne skal skrive minimum to historier om dagen, og derfor har de sjældent tid til at grave egne historier frem. De ser derfor på, hvad de andre medier bringer, og skriver så de samme historier – måske med en ny vinkel eller en ny kilde. Hvis du først får hul til et af de medier, der sætter dagsordenen inden for dit stofområde, er der derfor gode chancer for, at nogle af de øvrige medier også vil bringe historien.
Det skyldes også, at mange journalister gør en aktiv indsats for at få deres egne historier til at sprede sig. De fleste journalister drømmer om at sætte dagsordener, og mange journalister deler derfor deres artikler på Facebook og prøver at pushe deres historier til andre medier – eller internt i deres eget mediehus. Får du først en journalist til at skrive din historie, vil han med andre ord ofte gøre arbejdet for dig efterfølgende med at få den spredt ud til flere medier.
Historier har lettest ved at sprede sig til de øvrige medier på dagene fra mandag til torsdag. Hvis din historie bliver bragt om fredagen, har den nemlig ofte kun resten af dagen til at nå ud til de øvrige medier. Fredag eftermiddag går de fleste kulturjournalister på weekend og møder først ind igen om mandagen. Her føles fredag allerede som længe siden, og de fleste er derfor optaget af at kigge frem. Din historie vil derfor for mange journalister føles som old news. Hvis du skal have din historie til at rulle i medierne, så er det derfor bedst at lancere den tidligere på ugen, så den har nogle dage at løbe over.
Historier i de trykte medier har lettere ved at sprede sig
Historier i de trykte medier har lettere ved at sprede sig, end historier i radio og tv. Det skyldes, at radio og tv-udsendelser lider under flere problemer.
For det første går der som regel en times tid, inden en bragt radio- eller tv-udsendelse kan streames på nettet, og i et mediebillede med et stigende krav om hurtighed, så er denne forsinkelse et problem i sig selv.
Et andet problem er, at radio- og tv-udsendelser efterfølgende kun er tilgængelige i en begrænset periode. Efter et par uger forsvinder mange af udsendelserne, og din historie vil ikke længere findes.
For det tredje tager det meget længere tid at lytte eller se en radio- eller tv-udsendelse, end det tager at skimme en artikel. Det er sværere at få et overblik over historiens fakta, aktører og deres holdninger, og det kræver at man tager noter undervejs og måske hører eller ser dele af indslaget flere gange. Det er derfor ikke alene vanskeligere for en journalist at få øje på, men også at følge op på en historie, der er blevet bragt i radioen eller på tv, sammenlignet med en skreven artikel.
For det fjerde er der en tradition for, at mens TV2 og DR flittigt citerer fra de trykte medier, så går denne trafik sjældent den anden vej. Aviserne opfatter sig selv som fødemaskiner for original journalistik, og alt hvad der følger efter på andre medier er sekundavarer.
Og hvad betyder det så? Det betyder, at hvis du skal have din historie til at sprede sig, så skal du fokusere på de skrevne medier. Det betyder ikke, at det er ligegyldigt at komme i radio og tv. Langt fra. Men du skal være bevidst om, at det ofte er vanskeligere at sætte en dagsorden i radio eller tv, end det er i de trykte medier