Krisekommunikation #2 Det gode kriseinterview

Hvis du havner i en mediekrise, bør du altid stille op til interviews, da det er din eneste mulighed for at påvirke sagens fremstilling. Opgaven er at forberede sig godt på journalistens kritiske spørgsmål.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

De forskellige typer af medier har forskellige måder at arrangere virkeligheden på, men fælles for dem er altid, at de iscenesætter en historie, hvor der er ballade med flere basuner og sirener end normalt.

Det betyder, at der altid optræder ord i artiklen eller indledningen fra studieværten som: Krise, svigt, konfrontation, parterne skændes, optræk til ballade, fortielser, dårlig ledelse og andet godt. Ikke ligefrem ord der sætter dig i en god stemning, når du står og skal svare på kritikken.

Du vil måske opfatte den form for oplæg som uretfærdigt og forkert, men i journalistens verden er det virkeligheden. Journalisten bruger blot sit medies medfødte privilegium: At forme vinkel, kontekst og ordvalg.

Sådan slipper du bedst igennem et kriseinterview

Dit bidrag er at forklare og give eksempler på en enkel og medrivende måde, så du opnår at positionere dig som en tydelig kulturleder. Dit privilegium er til gengæld at få chancen for at forklare dig til en bred skare. Hold dig til et enkelt budskab med få fængende forklaringer. Søg ikke at retfærdiggøre dig selv. I det øjeblik du gør det, har du købt den dagsorden, som medierne og dine modstandere har sat, og så kan du hurtigt miste muligheden for at påvirke historien.

Et kritisk interview er som regel nøje tilrettelagt, da det er en af de helt store og prestigefyldte opgaver for især vagthunden. Strategien kan være at få dig til at indrømme dine fejltagelser eller bekræfte et bestemt billede af virkeligheden, hvorefter journalisten lægger en række fakta frem, der viser, at du har bekræftet et billede af virkeligheden, der ikke er korrekt. Kommer du først derhen, er du i alvorlige vanskeligheder. Sørg derfor altid for, at du tegner dit eget billede af virkeligheden i stedet for at bekræfte journalistens.

Dramaturgien i et kritisk interview er at få ”offeret” til at bekræfte mere og mere af journalistens billede af virkeligheden, for til sidst at ”snøre sækken” om interviewpersonen. Det er også sådan, at journalisterne taler om situationen. Der er meget krigsretorik rundt om bordet, når sådan et interview planlægges. Det indikerer en kamp på liv og død, og det er alvorligt for enhver journalist, der har en god historie. De går efter at nedlægge offeret eller klæde interviewpersonen af så spektakulært som muligt, da de også gerne vil have anerkendelse for deres bedrifter i det journalistiske miljø.

Vær derfor i interview-situationen ”forstående” for, at der er kritik, og at alle har retten til at udøve kritik. Men vend derefter straks tilbage til dit hovedbudskab, og det, du finder, er vigtigt at pointere. Og bevar roen i alle situationer. Er du i tv eller radio, vil du få en række af de spørgsmål, vi har listet op tidligere, og dem behøver du egentlig ikke at svare direkte på. Du kan eksempel vis sige til kritik fra andre sider: ”Der kan måske nok være ting at kritisere, men det, der er vigtigt at sige her, er …”

I avisen vil denne slags sætninger ikke komme med, men det vil dit helt konkrete faktuelle svar. I kritiske sager bruger alle parter flere ufine finter end i dagligdags situationer, og det anbefaler vi også, at du gør. Du bør svare ærligt og åbent, men du skal samtidig være stålsat på at holde fast i din egen dagsorden.

Spil medierne ud imod hinanden

I en krisesituation kan du aktivt gå ind og udnytte den skarpe konkurrence, der er mellem journalisterne og medierne. Igen handler det om at skabe relationer til de journalister, der arbejder på sagen, og ved at give vigtige informationer til konkurrerende medier, kan der opstå en mere nuanceret debat om sagen. Selv om alle gerne vil være først med det sidste om den ballade, du står midt i, vil de også gerne kunne bringe nyt frem, der skubber historien i en ny retning. Og kan det ligefrem være i modstrid med et andet medie, kan journalisterne blive optaget af konkurrencen med hinanden og grave henholdsvis positive og negative informationer frem om sagen.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Krisekommunikation#1 Derfor skal du altid stille op til interview

Mange tror fejlagtigt, at de kan ride en mediestorm af ved at gå i skjul. Intet kunne være mere forkert.

Læs mere

Krisekommunikation#2 Det gode kriseinterview

Er du havnet i en mediestorm? Sådan forbereder du dig på journalistens kritiske spørgsmål.


Læs mere

Krisekommunikation#3 Kunsten af få styr på de indre linjer

Hvis du skal klare dig godt igennem en mediekrise, er det afgørende at få styr på de indre linjer. ​


Læs mere

Krisekommunikation#4 Kritiser aldrig journalisten offentligt

Føler du dig fejlciteret? Kritiser aldrig journalisten offentligt, for så få du aldrig pressedækning igen.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104