Krisekommunikation #4 Kritiser aldrig journalisten offentligt

Hvis du har optrådt i medierne, har du måske også oplevet at følge dig fejlciteret. Det kan få nogen til tasterne og kritisere journalisten offentligt. Hvis du gør det, skal du dog ikke regne med at komme i medierne igen. Vores råd er derfor, at du aldrig må kritisere en journalist offentligt. Det vil kun skade din adgang til pressen fremover.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Medierne har som mange andre brancher en del logikker, som er skjult for udenforstående. Det kan ofte skabe frustrationer hos kilder, der føler, at journalisten har strammet historien i overskriften eller brugt citater uden for kontekst, hvor den, der udtaler sig, ikke kan genkende sig selv i sammenhængen.

De fleste deltagere i mediernes kredsløb kæmper i begyndelsen imod inertien i systemet. Vi anbefaler i stedet at pakke frustrationerne væk og bruge mediernes egne spilleregler til din egen fordel. Brug din irritation konstruktivt til at få nye ideer til at være med på vognen.

Kritik er en krigserklæring

Det værste du kan gøre med din frustration er efterfølgende at kritisere journalisten offentligt for at have givet dig for lidt tid, for at have vinklet historien anderledes eller sat dine citater i en anden kontekst, end du regnede med. Det vil journalisten opfatte som en kniv i ryggen. Han har givet dig medietid og takken er, at du efterfølgende kritiserer ham offentligt. Det er det samme som en krigserklæring – og det er en krig, som du altid vil tabe.

Kritiserer du journalisten offentligt, kan du være helt sikker på, at han aldrig ringer igen og aldrig bringer dine historier igen. Og ikke nok med det. Du risikerer også, at mange af hans kollegaer vil holde sig væk fremover, for det vil være en historie, som vil blive delt i journalist-miljøet. Alle journalister, som får kendskab til din offentlige kritik af en journalist, vil bakke den kritiserede journalist op i, at det er utilstedeligt. De vil nemlig heller ikke risikere at blive hængt offentligt ud af en utilfreds kilde.

Vi kender til flere eksempler på kilder, der har beklaget sig offentligt- Resultatet er, at døren til medierne bliver smækket i, og journalisten låser den og smider nøglen væk. Den eneste situation, hvor journalisten fremover vil have dig med, er hvor journalistens ærinde er at bringe dig i en mediekrise. Det betyder også, at han efterfølgende vil være særlig opmærksom på forhold omkring dig og din kulturinstitution, og er der noget at komme efter, kan du være sikker på, at det kommer frem.

Hvis du vil korrigere eller præcisere, så tag selv ansvaret. Det vil sige, at du kan anvende formuleringer som: ”Jeg har ikke formuleret mig klart nok…”, eller ”det, jeg mener, er…” På den måde undgår du at hænge journalisten ud, og du får til gengæld mere respekt fra resten af pressekorpset, fordi du viser, at du forstår mediernes logik og underlægger dig den.

Et lille eksempel på dårlig pressehåndtering er fra efteråret 2015. En skønlitterær forfatter er aktuel med en ny roman. Den får fire stjerne i både Jyllandsposten og Politiken, hvilket må siges at være udmærket omtale. Alligevel føler forfatteren ikke, at han får de anmeldelser, han fortjener – og det får ham til tasterne på Facebook:

”Det er, hvad man kunne forvente. Det magiske har trange kår. 4 stjerner/hjerter i JP og Politiken, der synes jeg er åh, så dygtig, jeg skal bare lade være med at skrive om nisser”.

Det er muligvis den dårligste pressestrategi, man overhovedet kan forestille sig. De to anmeldere har hver uge mange bøger at vælge imellem, og de vil ofte føle, at de har gjort forfatteren en ”tjeneste” eller vist forfatteren en vis ”respekt” ved at anmelde lige netop hans eller hendes bog.

Anmelderne har givet forfatteren en flot anmeldelse med fire stjerner/hjerter, og hvad er takken? Forfatteren taler ned til dem ”(De) synes jeg er åh så dygtig” og miskrediterer deres faglighed: ”jeg skal bare lade være med at skrive om nisser”. Mange anmeldere vil opfatte det som at blive stukket i ryggen, og forfatteren skal måske ikke forvente, at de anmelder hans bog næste gang.

Det er den samme mekanisme, der er i spil, hvis du føler dig forbigået af pressen og brokker dig over, at medierne ikke har dækket din historie. En klagesang over manglende pressedækning vil sjældent have en positiv effekt på dine chancer for at få din historie i medierne næste gang. Snarere tværtimod.

Uanset hvor dårligt du føler dig behandlet, eller hvor misforstået du føler dig, så er vores klare råd, at du aldrig bør kritisere en journalist offentligt. Det vil give dig en fjende for livet – og i et lille land med få kulturjournalister, kan det blive et dyrt bekendtskab. Hvis du vil rette kritik af mediernes logik, så er det bedre at hæve det op og gøre det til et principielt spørgsmål uden at hænge nogen navngivne journalister ud.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Krisekommunikation#1 Derfor skal du altid stille op til interview

Mange tror fejlagtigt, at de kan ride en mediestorm af ved at gå i skjul. Intet kunne være mere forkert.

Læs mere

Krisekommunikation#2 Det gode kriseinterview

Er du havnet i en mediestorm? Sådan forbereder du dig på journalistens kritiske spørgsmål.


Læs mere

Krisekommunikation#3 Kunsten af få styr på de indre linjer

Hvis du skal klare dig godt igennem en mediekrise, er det afgørende at få styr på de indre linjer. ​


Læs mere

Krisekommunikation#4 Kritiser aldrig journalisten offentligt

Føler du dig fejlciteret? Kritiser aldrig journalisten offentligt, for så få du aldrig pressedækning igen.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Flæsketorvet 68, 1711 København V

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104