Krisekommunikation #7 Sådan overvåger du en shitstorm

Med hjælp fra simple værktøjer kan du overvåge omtalen af dig selv, din virksomhed og dine nøglemedarbejdere. Det er med kriser, som med dårligt vejr – det gælder om at være godt forberedt.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

For mange virksomheder kommer en shitstorm som et lyn fra en skyfri himmel. Det medfører, at virksomheden ikke har tid til at forberede de indre linjer på stormen, ligesom den givne virksomhed ikke har mulighed for at tage sine kommunikative forholdsregler, inden stormen går løs.

​Det er aldrig sjovt at være i en krise, men hvis du vil tage kontrol, skal du opdage den, før journalister, interessenter og dine brugere gør.

I dette blogindlæg guider vi dig helt lavpraktisk igennem en række simple værktøjer, der bringer dig et skridt foran, hvis krisen lurer.

Google Alert

Google Alerts er et gratis værktøj, der hjælper dig med at monitorere søgetermer, der er relevante for dig. På dansk hedder værktøjet Google Underretninger. Værktøjet underretter dig via mail, når du, din virksomhed eller dine nøglemedarbejdere omtales.

For at oprette en underretning skal du klikke ind på www.google.dk/alerts og logge ind med gmail. Har du ikke en gmail, skal du oprette en.

I søgefeltet skriver du den søgeterm, du vil monitorere. Er der tale om relativt unikke sted- eller egenavne, kan du klikke på ”opret underretning” med det samme. Pas på med at oprette søgetermer for generiske udtryk eller navne – det medfører blot en ubrugelig strøm af mails til din indbakke.

Vil du monitorere søgeord, der er mindre unikke, er det en god ide at tilpasse underretningen, så du kun modtager de notifikationer, der er relevante for dig. Klik på ”Vis valgmuligheder” og tilpas hvor ofte du vil modtage underretninger, fra hvilke kilder de skal komme fra og hvilket sprog, de skal være på.

Du kan altid ændre eller tilpasse din underretning. Klik på fanen ”mine underretninger”.

Google Underretninger viser resultater fra webindhold. Vær opmærksom på, at værktøjet ikke viser resultater eller omtale fra sociale medier.

Tweetdeck

Google Underretninger advarer dig, når dine udvalgte søgetermer omtales på nettet. Men værktøjet hjælper dig ikke det mindste, når det kommer til omtale på sociale medier. Her bliver du nødt til at anvende et eller flere ekstra værktøjer, der kan klare den digitale overvågning for dig.

Tweetdeck hjælper dig med at overvåge Twitter. Værktøjet giver dig et overskueligt interface, som bruges af mange journalister og kommunikationsfolk, da det skaber et hurtigt og klart overblik over hvilke debatter og ord, der trender på Twitter.

Tweetdeck er bygget op omkring såkaldte ”søgestrenge”, som værktøjet giver dig mulighed for at oprette. En søgestreng skabes ved at indtaste søgetermer, som så tilsammen skaber et selvstændigt feed.

Vi anbefaler, at du laver en søgestreng, der følger din kulturinstitutions navn, direktørens og udvalgte nøglemedarbejderes navne og 10 udvalgte nøgleord, hvis det er relevant for din virksomhed. Du kan altid justere søgestrengen løbende.

Infomedia og Overskrift.dk

Selvom man får stor værdi ud af at bruge de to nævnte gratis værktøjer, så findes der en række betalingsløsninger, der særligt benyttes af store og mellemstore virksomheder.

Infomedia er i stand til at foretage samlet overvågning af alt der publiceres på print, web, sociale medier, radio og tv. De benytter særligt udviklede algoritmer og er særligt relevante, hvis du driver en større virksomhed med internationale partnere eller afdelinger.

Overskrift.dk monitorerer alt indhold på den danske del af internettet og på sociale medier. Som kunde har du mulighed for at tilmelde dig en ”shitstorm-alert”, hvor du modtager en SMS, hvis der pludselig sker en usædvanlig stigning i omtalen af din kulturinstitution.samarbejde?

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Krisekommunikation#1 Derfor skal du altid stille op til interview

Mange tror fejlagtigt, at de kan ride en mediestorm af ved at gå i skjul. Intet kunne være mere forkert.

Læs mere

Krisekommunikation#2 Det gode kriseinterview

Er du havnet i en mediestorm? Sådan forbereder du dig på journalistens kritiske spørgsmål.


Læs mere

Krisekommunikation#3 Kunsten af få styr på de indre linjer

Hvis du skal klare dig godt igennem en mediekrise, er det afgørende at få styr på de indre linjer. ​


Læs mere

Krisekommunikation#4 Kritiser aldrig journalisten offentligt

Føler du dig fejlciteret? Kritiser aldrig journalisten offentligt, for så få du aldrig pressedækning igen.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104